I Karamoja Child Care får hvert enkelt bidrag en meget direkte positiv konsekvens for børn i Karamoja. Vi elsker tanken om hvert eneste barn, der hver morgen tager sin uniform på, svinger sin taske med notesbøger og blyanter over skulderen og begiver sig mod klasselokalet for endnu en dag med undervisning. 

Det er i øjeblikket 47 børn, der fylder klasselokalerne på grund af jeres bidrag. Det er 47 børn fra hjem, hvor de har mistet forældre, som nu ikke skal tænke i, om deres børn kommer i skole næste år også. Vi sikrer sammen, at der er stabil økonomi i forhold til deres skolegang.

Vores formand tager til Karamoja i starten af juni i forbindelse med arbejdet. Der vil hun møde skoleleverne og snakke med Esther Aleper om vejen frem.

Tusind tak for dine bidrag i de foregående år – de er meget værdsat. 

💖

Nye uniformer, fyldte penalhuse, nye bøger og hygiejneartikler,  

Vi fik en generøs donation fra vores Q-Nation her i foråret, og skoleeleverne i Karamoja kan nu gå i skole i nye uniformer, nye bøger i skoletaskerne, fyldte penalhuse med blyanter, kuglepenne, linealer, passere og hvad der ellers manglede. Pigerne har fået menstruationsartikler.

Det er glade børn, der kan gå i skole med hovederne højt løftet velvidende, at deres skolegang er sikret.

Der var også penge til at klare en hospitalsregning, da en af pigerne kom i et trafikuheld på sin vej hjem på skoleferie. 


Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *